Green Retreat - Smag med Sjælen
Et business retreat, der styrker fællesskab, trivsel og grøn inspiration.
På Sjælegård kan man slappe af i hyggelige, nyindrettede feriehuse i skandinavisk stil. Her er alt, hvad man har brug for, anset om man har et primært fagligt fokus eller er mere orienteret omkring personlig udvikling eller teambuilding, så kan vi med Sjælegård som ramme skabe en unik scene for gennemførelse af møder og firmaarrangementer midt i naturen med ro og plads til fordybelse og fællesskab. Sjælegård Countryside Lodge ligger i Allinge i Bornholm med Næs Strand indenfor 2,8 km, og tilbyder indkvartering med gratis wi-fi, grillfaciliteter, en have og gratis privat parkering.
Vild Mad – Samvær omkring bålet
Bornholm Food Tours og Sjælegård Countryside Lodge har i fællesskab udviklet et unikt Green Retreat virksomhedskoncept, der tilbyder naturnære og sanselige madoplevelser for mindre grupper, retreats og erhvervskunder. Samarbejdet tager udgangspunkt i lokale råvarer, naturens rytme og fordybelse med fokus på ro, smag og nærvær i det bornholmske landskab. Bornholms placering i Østersøen og øens kuperede klippelandskaber giver grundlaget for mange spændende vilde smage. Det nynordiske køkkens inddragelse af vilde urter og bær har på mange måder medført en gentænkning af den traditionelle, nordiske kogekunst og bragt fortid og nutid sammen i en ny opdateret form.
Rewilding + vild mad i én samlet pakke
På Green Retreats går gastronomi, natur, ro og refleksion går hånd i hånd. Typisk program ser således ud.
- Tirsdag: Ankomst, velkomst med urtete og introduktion ved bålet
- Onsdag: Morgensamling, sanketur, virksomhedsbesøg og madworkshop med naturvejleder og ejer
- Onsdag aften: Fælles måltid og ildfortælling
- Torsdag: Rolig brunch og afrejse
På Sjælegaard kan I være ét med den Bornholmske natur. Styrk sammenholdet og tænk nye tanker på Øen i Søen, hvor himlen er høj og naturen storslået.

Turene ledes af ejer Helle Bay Eriksen og naturvejleder Thomas Guldbæk
Helle er ejer og udvikler af Sjælegaard, og er er ved at genoprette naturen omkring Sjælegård, der tidligere har været præget af landbrugsdrift. Hun har en succesfuld erhvervsbaggrund, og er en ildsjæl inden for rewilding og biodiversitet. Thomas er naturvejleder og underviser på bla Bornholms Museum og Bornholms Højskole. Han er ekspert i urter og vild mad. Han arbejder som konsulent og urtesamler for nogle af landets bedste restauranter og fødevareproducenter (bla. Kadeau, Jacobsen Bryggeri, noma, Sol over Gudhjem, Copenhagen Distillery og mange andre). Derudover har han 30 års erfaring som formidler, samt skribent for bl.a. magasiner og bøger som Gastro, Mad & Mennesker og Dansk Madkulturhistorie.

