Bornholm er en del af Danmark. Men øens anderledes kulturhistorie, geologi, klima og ikke mindst placering i Østersøen er basis for et terroir som skiller sig ud fra det danske. Igennem en årrække har Bornholm udviklet sig til et hotspot for fødevareiværksættere, spændende spiseoplevelser og unikke samarbejder med udgangspunkt i cirkulære tænker om fødevareproduktion.
På Food Tour Bornholm får du alle historierne om fødevareøen Bornholm. Vi kører rundt på Bornholm på udkik efter de gode smagsoplevelser. Og vi stopper, smager og får historier ved udvalgte producenter og spisesteder. Men vi udpeger også mange flere gode steder undervejs. Du kommer til at opleve både røgeri, cideri, bryggeri, havtornplantage, pastaproduktion og meget mere.
Foruden besøgsstederne har vi også små smagsprøver med i bussen og i får også eksempler på den bornholmske naturs vilde smage.
Der vil være smagseksempler fra både det salte og det søde køkken og drikkevarer både med og uden alkohol. Samlet svarer det til en frokost + sødt.
Bustur specielt til grupper
Mødested: Busturen kan starte/slutte flere steder på Bornholm. F.eks. jeres hotel, færge/lufthavn.
Tid: Både starttid og turens længde kan tilpasses gruppens behov.
Indlagt frokost: Turen kan tilrettelægges så der er indlagt en regulær frokost på et spiseted.
Kontakt naturvejlederen (thomas@vildurt.dk) for at aftale nærmere.