Bornholm er en del af Danmark. Men øens anderledes kulturhistorie, geologi, klima og ikke mindst placering i Østersøen er basis for et terroir som skiller sig ud fra det danske.
Igennem en årrække har Bornholm udviklet sig til et hotspot for fødevareiværksættere, spændende spiseoplevelser og unikke samarbejder med udgangspunkt i cirkulære tænker om fødevareproduktion.
På Food Tour Rønne får du alle historierne om fødevareøen Bornholm. Vi vandrer gennem Rønne på udkik efter de gode smagsoplevelser. Rønne er en gammel købstad hvis historie bla. rummer fortællingen om keramiske virksomheder, udskibningshavn for øens råvarer, fiskefabrikker, slagterier mm. Vi stopper, smager og får historier ved udvalgte producenter og spisesteder. Men vi udpeger også endnu flere gode steder. Du kommer til at opleve fisk, øl, hampete, most, ost, likør, kage, chokolade, gin og meget mere.
Der vil være smagseksempler fra både det salte og det søde køkken og drikkevarer både med og uden alkohol. Samlet svarer det til en frokost + sødt.
Mødested: Laksen fiskeforretning (slutsted: Torvehal Bornholm)
Start: kl. 12.00
Varighed: 3 timer
Pris: 900,- pr. pers.
Antal: min 6. max 20